Geopartner Inspections og SensorSurvey samarbejder om søopmåling

Geopartner Inspections udfører specialiserede opmålings- og monitoreringsopgaver primært fra land og i luften, men har grundet stigende efterspørgsel også udført en række opgaver indenfor søopmåling.

SensorSurvey er specialister i Hydrografisk opmåling og 3D scanninger med høj præcision – under vand. De har mere end 20 års erfaring indenfor området, og råder tillige over markedets mest avancerede udstyr.

”Geopartner Inspections og SensorSurvey servicerer i dag de samme kunder. Vandoverfladen er oftest skillelinjen for vores respektive ydelser, men sådan ser vores kunder ikke nødvendigvis på tingene.  Det var derfor kun naturligt at søge samarbejdet,”  siger landinspektør og indehaver af SensorSurvey, Flemming Christensen.

Billedet viser: Scanning af bolværk
“Vores samlede kompetencer kommer kunderne til gavn og gør det muligt at løse alt fra de mindste og mest simple opgaver til de største og mest komplekse“, Søren Holst, administrerende direktør i Geopartner Inspections.

Et stigende behov for søkortlægning og et ønske om at servicere kunderne med en totalløsning, har været Geopartner Inspections’ drivkraft i etablering af et strategisk samarbejde mellem Geopartner Inspections og SensorSurvey. Interessen for det våde element er en helt naturlig fortsættelse af vores ydelser indenfor klimasikring, herunder monitorering af lokale sætninger. Der, hvor vand og land mødes, er der særligt brug for et samlet overblik.

Tilsammen kan vi med anvendelse af de nyeste teknologier levere en bred vifte af ydelser, som kobler data over og under vand, og som er målrettet ejere af maritim infrastruktur såsom kommuner, havne, færgeselskaber og ejere af havvindmøller mv.

”Geopartner Inspections og SensorSurvey arbejder begge med levering af specialistydelser på højt fagligt niveau, og vi er hver især førende indenfor vores respektive ydelser. Vores samlede kompetencer kommer kunderne til gavn og gør det muligt at løse alt fra de mindste og mest simple opgaver til de største og mest komplekse. Vi ser derfor store perspektiver i samarbejdet med SensorSurvey,” udtaler Søren Holst, administrerende direktør i Geopartner Inspections.

Kortet herover viser lokale vertikale landbevægelser

Se beskrivelse af ydelserne her, og download vores fælles folder her.

Du kan læse mere om de opgaver, som SensorSurvey løser, samt gå på opdagelse i deres vragarkiv her www.sensorsurvey.dk .

I den kommende tid vil vi, med behørigt hensyn til Corona situationen, besøge en række fælles kunder og informere om det nye samarbejde.

Vi tilbyder naturligvis også at komme på besøg hos jer og fortælle om mulighederne eller alternativt at deltage i et onlinemøde, hvis det foretrækkes. Kontakt os – så finder vi en god løsning.

Kontakt vedr. søopmåling:

Karsten Vognsen, chefkonsulent i Geopartner Inspections, mobil: 5151 7351

Flemming Christensen, indehaver af SensorSurvey, mobil: 2677 1216