Bassinopmåling med drone i Kolding

I Kolding skal det lokale forsyningsselskab udvide et regnvandsbassin. Vi har hjulpet med en droneopmåling, der bl.a. skal bruges til at beregne volumen af bassinet

I forbindelse med, at BlueKolding udvider et regnvandsbassin, har vi været i luften med dronen for at opmåle bassinet og det nye terræn, og derefter lavet panoramatur af bassinet.

Opmålingen skal bruges til at beregne våd- og stuvningsvolumen af bassinet og til volumenberegninger af jordmængder. Flyvingen blev presset af både dårlige vejrudsigter og en nærliggende no-fly-zone. På trods af udfordringerne løste vores drone pilot Rasmus opgaven og kunden blev glad for resultatet.

Opmålingen med dronen var meget detaljeret, og gav nogle fine tekniske tegninger. Jeg regner bestemt med at fremgangsmåden skal bruges i forbindelse med andet arbejde fortæller Trine Dam Larsen, BlueKolding.